Din kørelærer

Din kørelærer

Mit navn er Stefan Christensen. Jeg er født i 1980 og blev i november 2008 uddannet som kørelærer. I januar 2009 overtog jeg Fjordager Køreskole i Seden efter Susanne Nielsen som ønskede at stoppe.

Undervisning behøver ikke være kedeligt

Jeg synes det skal være sjovt og spændende at tage kørekort hos mig. Selvom vi har det sjovt, så lægger jeg også stor vægt på at det skal være seriøst og, at eleverne skal være dygtige bilister når de forlader min køreskole. Det er mit ansvar!

Jeg har en meget fleksibel tilgang til jobbet og forsøger at imødekomme eleverne bedst muligt så de får en god oplevelse de kan tænke tilbage på.

Jeg tilbyder kørekort til bil (kategori B), og har en samarbejdspartner, hvis det drejer sig om motorcykelkørekort (kategori A).

I min undervisning lægger jeg vægt på den personlige kontakt med eleverne og derfor anvender jeg tavleundervisning i stedet for pc undervisning. Jeg har teorilokale på Bullerupvej 29, 5240 Odense NØ

Hold på Bullerupvej 29, 5240 Odense NØ har teori 1 gang om ugen
Undervisning behøver ikke være kedeligt

Det siger mine elever om Fjordager Køreskole

Stefan er én af de slags kørelærere som de fleste kun kan håbe på at møde når de møder op på deres køreskole for første gang, men hvor scenariet alligevel næsten virker for godt til at være sandt – en super flink og nu også ret så undeholdende kørelærer, der samtidig tog os elever meget seriøse og gjorde det bedste for at vi kunne blive lige så gode bilister som Stefan selv. Hver enkelt teori – og køretime har været en virkelig god blanding af seriøsitet og spas. Fjordager Køreskole kan uden tvivl anbefales :-D

Linda Bahrami
Dette site benytter cookies for at sikre du får den bedste oplevelse. Læs evt. mere i Cookie- & Privatlivspolitik